Fluor i tandpastaen er et vigtigt element for at forebygge huller i tænderne, da fluor har en beskyttende effekt mod huller. Opfindelsen af fluortandpastaen har haft en stor betydning for, at vi i dag har langt færre huller i tænderne, end vi havde for bare 50 år siden. Engang var det endda normalt at ønske sig et gebis i konfirmationsgave. Men i dag holder vores tænder ofte livet ud.

DEN BESKYTTENDE EFFEKT VED FLUOR

Fluor har en beskyttende effekt i og med, at det styrker tændernes emalje. Det betyder, at tænderne ikke er så udsatte i forhold til for eksempel syreskader. Det er derfor, det er vigtigt at bruge fluorholdig tandpasta.

I nogle tilfælde kan det også være en god idé at få en forebyggende fluorbehandling hos din tandlæge som ekstra beskyttelse, hvis det er nødvendigt. Her vil tandlægen pensle fluor direkte på tænderne efter behov. Det er også muligt at beskytte tænderne ved at lave en forsegling på kindtændernes tyggeflade med lak. Dette kaldes en lakforsegling, og det vil ligeledes gøre dem mindre sårbare. Både en lakforsegling og en fluorbehandling vil kunne modvirke huller i tænderne.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ DIN TANDPASTA

Der er dog mange debatter omkring betydningen af fluor, og om hvorvidt det kan have en skadelig effekt på os. Det er derfor en god idé at være bevidst om sin brug af fluortandpastaen.

Men flour er en vigtig ingrediens i tandpasta. Vi anbefaler dog ofte vores patienter til at vælge en tandpasta, som ikke har for højt et indhold af fluor, parabener og kemi. Her anbefales ofte Zendiums eller Änglemarks tandpasta, da de indeholder langt mindre af de stoffer, som kan være usunde. Det er også en god idé at nøjes med en meget lille klat tandpasta. Det er faktisk tilstrækkeligt at bruge mængden på det, der kan ligge på en halv lillefinger negl.

Det vigtigste at være opmærksom på, i forhold til at beskytte sine tænder, er din livsstil. Det bedste for dine tænder er at indtage føde- og drikkevarer uden et højt indhold af syre, så dine tænder ikke udsættes for syreangreb. Det er også vigtigt at sørge for at børste tænderne to gange om dagen og at bruge tandtråd dagligt.